
Carcassonne: Gold Rush
Antal spillere: 2 - 5
Alder: 8+
Spilletid: ca. 30 min.
"Carcassonne: Gold Rush" er nummer to i "Carcassonne: Around the World"-serien, hvor hvert spil er baseret på den originale Carcassonne-mekanik hvor spillerne langsomt bygger en verden ved at placere brikker i spillefeltet, som de så scorer point for på forskellige måder.
I "Gold Rush" ryger spillerne til det 19. århundrede i USA, hvor cowboys driver køer, de første jernbaner dukker op, og udforskere – det vil sige spillerne – sender deres håndlangere til guldminer for møjsommeligt at lede efter guldklumper. Afhængig af hvor du placerer dit telt, kan det være du kan nappe en klump fra en anden udforsker – men nogle gange ender du op med narreguld mens andre afdækker en guldmine.
Spillet er på engelsk.