Power Grid: The First Sparks

Power Grid: The First Sparks Henter...

Vælg variant

Antal spillere: 2 - 6

Alder: 12+

Spilletid: Ca. 60 min.

"Power Grid: The First Sparks" udkom i 2011, samme år som det originale "Power Grid" havde 10-års jubilæum. Spillet tager os med tilbage i tiden, til stenalderen, og lader spillerne genleve menneskehedens spæde start.

Mange af elementerne fra det originale "Power Grid" går igen i dette spil, men "The First Sparks" er hurtigere og mere direkte. Man er en del af handlingen lige fra starten, og i hver runde er alle beslutninger vigtige. Som klanledere er det spillernes opgave at få deres respektive klaner til at vokse og udvikle sig. Der skal udvikles nye jagt-teknologier, og indhentes ny kundskab, for at kunne finde mad eller lære at kontrollere ild. Med hjælp fra disse evner skal man høste nok mad til at kunne føde sin klan, og sprede sig ud til nye territorier.

Spillet er på engelsk, og kræver ikke en kopi af "Power Grid".